Log ind

Hvem er online

There are currently 0 users online.

You are here

Miljøinitiativ, hvor vi vil samle affald op fra bunden af Sønderborg havn

kenns billede

Vi har planlagt et miljø initiativ, hvor vi vil samle affald op fra bunden af Sønderborg havn.
Arrangementet falder sammen med Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling den 31. marts. Der vil være deltagelse af dykkere fra Dykkerklubben Poseidon Als og Sønderborg Sportsdykker Klub, samt hjælpere på kajen.
Formålet er at gøre borgerne opmærksom på, at der findes en masse affald under vanoverfladen bland andet i Sønderborg havn, som man ikke lige kan se. Det kunne måske få nogle borgere til at ændre adfærd og tænke lidt mere over, hvor affaldet bør smides!
Vi har tænkt os at informere medierne, så vi får mest mulig oplysning og omtale!
Vi har selvfølgelig brug for jeres støtte!
Så kære dykker. Tilmeld dig her og mød op med godt humør parat til at gøre en indsats! 
Vi har booket fastbåden med Benny som skipper.
Desuden har vi brug for hjælpere i godt humør, som også vil være med til at gøre en indsats. I behøves ikke at tilmelde jer. Bare mød op!
Vi mødes klokken 10 ved Sønderborg Sportsdykker klub, Verdens ende 8 i Sønderborg, hvor der vil være briefing efterfulgt af omklædning og afsejling til havnen, hvor dykningen kan starte ca. klokken 11. Hvis der ikke skulle være plads til alle i bådene, må vi finde en løsning på det!
Vi dykker i to grupper Poseidon og Sønderborg hver deres dykkerleder, med flere hold i hver gruppe forhåbentlig. Gruppe 1 med start ved slottet og gruppe 2 med start ved havnekontoret – så mødes vi jo nok på et tidspunkt! 
Dykkerne bør opsamle alt affald som f.eks. plast, metal og flasker, men ikke større ting der f.eks. er på størrelse med cykler og indkøbsvogne – det har Havnemesteren forbudt os – bilerne lader vi også ligge, men kommunen vil gerne have fotos! 
Dykkerne bør medtage et net til mindre affald og eventuelt en overfladebøje med 10 – 12 meter line. Hjælperne på kajen følger dykkerne og tømmer deres net i plastposer!
Bortskaffelse af affald vil ske i plastsække og evt. en container placeret ved toilethuset på havnen – efter aftale med kommunen!
Når vi er færdige vil vi arrangere, at vi kan få en pølse og lidt hyggeligt samvær!
Det skal da nok blive sjovt! 

Tilmeld dig på FB eller send mig en SMS på 2924 5278.

2019-03-21/Kenn Sønder Jensen

Tidspunkt: 
søn, 31/03/2019 - 10:00

SSK på Facebook